Er Teamet Tilpas?
Alt kan lade sig gøre med et godt team! Et godt team bliver let et højtydende team, hvor man har det sjovt og trives. Teamet kan løfte arbejdsdagen og gøre, at man smiler hen over aftensmaden og glæder sig til dagen efter. Et godt team kan overkomme store forhindringer, og opnå fantastiske resultater. Gode teams kan give venskaber som holder hele livet. Et godt team er et, hvor deltagerne er med, fordi de vil det. Et team, hvor alle bidrager med engagement og entusiasme.
Men teams er lige så skrøbelige som den mindst motiverede deltager. Skepsis kan ødelægge enhver motivation og inspiration og knække entusiasmen.
Hvis du indgår i et team, så overvej en gang, om du bidrager med inspiration og energi, eller om du dræner for energi og motivation.
Du kan beslutte, at dit team ikke er et godt team, for det tager kun den mindst motiverede deltager at afgøre dette. Så lad være med det!
Gør dit team den tjeneste at bidrage til motivation og inspiration. Bidrag med dine bedste idéer og tag imod dine kollegeres. Sørg for, at den energi du bringer er positiv.

